Ny butik/markeds-/spiseområde 2013

Denne side beskriver selve byggefasen og tankerne bag vores byggeri af ny butik og ny restaurant i forsommeren 2013  (se byggeriet i billeder nederst på siden)
 

Se den nye restaurants side her. Se den nye butiks side her.

 

Her er teksten fra starten af byggeriet i foråret 2013:

Opdatering, mandag, den 9. juli 2013: Vi har nu handlet fra den nye butik i ca. 3 uger, og serveret frokost i det nye spiseområde i næsten en uge, og fra torsdag åbner vi endelig aftenrestaurant.

Vi bygger 2 nye huse til vores eksisterende ejendom her på havnen. I alt bygger vi 162 m2 til.

Ny butik:

Det første hus - bygges efter vores nuværende butik på arealet op mod byen - kommer til at indeholde en ny og meget større butik med plads til endnu flere specialiteter, ikke bare fra os, men også fra andre små lokale producenter.

Spiseområde/restaurant/torveområde:

Det andet hus - bygges efter den nye butik endnu tættere om mod byen (alt bygges sammen) - kommer til at indeholde et kombineret torve- og spiseområde. Her er det også planen, at lokale kunstnere må udstille og fremvise, ligesom der vil blive demonstrationer og salg af lokale produkter herfra. Og det glæder vi os rigtig meget til, ligesom vi glæder os til at kunne tilbyde indendørs spisepladser – både vinter og sommer – for selv om sommeren har det jo ofte været for koldt og vådt i vore telte. Ud mod vandet bliver der store foldedørspartier, som – i godt vejr - kan åbnes op til et helt nyt terrasseområde, hvoraf en del bliver overdækket.

Fiskerestauranten, hvor vi også har planlagt, der skal kunne købes andet end fisk, bliver altså et uhøjtideligt sted - med en fantastisk udsigt -  med fokus på god kvalitet og lækre hjemmelavede retter.

Nyrenoveret køkken:

Når vi er flyttet over i den nye butik, så bliver vores nuværende butik og køkken renoveret, så det udelukkende er køkken, og det giver os noget mere plads til at lave mad – både til på stedet, og som færdigretter, men også ud af huset osv.

 

Følg her vores spændende nybyggeri med både ny større butik og markeds/spiseområde:

21/3 Så ankommer skurvogne m.v. 22/3.13 Så er der sat byggeplads hegn op 22/3.13 Viben må lige nyde foråret inden græsset forsvinder på byggepladsen. Vi håber dog, den virkelig har forår med, da det vil lette støbearbejdet meget 26/3.13 Så graves der ud - startede 25/3

26/3.13 Det skal se skidt ud, før det kan blive godt ;-) 26/3 Pænt med maskineri, men godt parkeringspladserne er uberørte. Det prøver vi at holde dem det meste af tiden. 3/4.13: Lige nu er det en kæmpe sandkasse ;-) 4/4.13: Så graves der ud til sokkel

8/4.13 Der er nu støbt sokkel, og sokkelsten er ved at være på plads 9/4.13: I dag rejses der spær. Så kan man bedre danne sig et indtryk af husene :-) 10/4.13: Spær er rejst og sand er nu afrettet inden isolering 11/4.13: Der lægges isolering i gulve

11/4.13: Der lægges rionet, og trækkes kabler til vand, el og køl 12/4.13 Tagvand er ført direkte i havnen, for at skåne kloaknettet for overbelastning 15/4.13: Så er der støbt gulve 16/4.13: Huset tættest på eksisterende byggeri, som skal rumme den nye fiskebutik med rejste spær og åser

16/4.13: Hus nr. 2 tættest op mod byen, som komme til at rumme spiseområdet ses her med rejste spær og åser monteret. 19/4.3: De 2 nye huse set fra bådebroen fra havnen 19/4.13 Nyd lige udsigten - den bliver her :-), for her bliver der 2 store foldedørspartier med overdækket terrasse foran. 19/4.13: Den samme udsigt - og der bliver mod øst (til venstre i billedet) også udsigt gennem store glasdøre her, og her bliver der også et stykke overdækket terrasse, ligesom der kommer belægningssten (fliser) på hele grunden.

19/4.13: Her lige op mod byen bliver det fælles indgangsparti til både butik og spiseområde. Endnu kun med sokkel/gulv 24/4.13: Så er der sat vådrumsgipsplader op i ydermure 24/4.13: Så er der sat vådrumsgipsplader op i ydermure og der er sat dampspærre i taget på butiksbygningen 30/4.13: Så er første lag tagpap monteret på begge bygninger

Byggeriet set fra Sydhavnen 6/5.13: Så langt er de kommet inde i bygningen nu. Her ses den kommende butik.   6/5.13: Så langt er de kommet med spise/markedsområde. Og udsigten er den, du vil kunne nyde fra spiseområdet. 14/5.13: Butikken med træ for de store vinduer i gavlen ud mod parkeringspladserne. Væggene, har fået blå gipsplader på, og de skal senere beklædes med hvide fliser.

14/5.13: Der er nu tagpap med lister, og vindues- og dørpartier er blevet dækket af 14/5.13: Her ses taget - tagpap med lister - fra parkeringspladserne. 17/5.13: Taget er færdigt og stillads er fjernet, så nu er bygningerne klar til vinduer og døre 21/5.13: Så er der -  næsten vinduer i butikken ud mod vejen. Hullet til venstre er til indgangsdøren.

21/5.13: Der er også kommet dørparti i butiksbygningen - ud mod vandet 21/5.13: Butiksvinduerne set fra vejen/vores parkeringspladser. Husfacaderne skal beklædes med gult træ i samme farve som det gamle gule hus, som jo udelukkende skal være køkken fremover. 27/5.13: Nu er der filt på vægge i spise/markedsområdet, og her ses udsigten ud af de vestvendte vinduer. 29/5.13: Så er der fliser på væggene i den nye butik

29/5.13: Fliser på væggene i den nye butik - se og det dejlige lys, der kommer ind af de store vinduer mod nord 6/6.13: Nu beklædes ydervæggene med gule brædder 6/6.13: Så er der fliser på både vægge og gulv i den nye butik, og vægge er malede 11/6.13: Så er der også loft i den nye butik.

11/6.13: Restaurant/spiseområde/markedsplads med handicaptoilet og forrum i hjørnet mod nord/vest 11/6.13: Der mangler endnu foldedøre i restaurantgavlen mod syd, ligesom overdækningerne ikke er færdige. Kantsten til belægningssten er nu sat 11/6.13: Her ses kantstenen igen, som skal afgrænse vores fliser og vores grund fra kommunens sti udenfor. Kommunen er også netop nu gået i gang med forny deres sti :-) 17/6.13: Flisebelægning rundt om huset er desværre endnu ikke færdigt, så derfor er vores butiksudstyr på vej med en kran og ind i den nye butik.

17/6.13: Så er der også døre og det meste glas i indgangspartiet. 20/6.13: I dag er vi begyndt at handle fra den nye butik :-). Diske og kølereol er på plads og tilsluttet, men der mangler endnu bl.a. hylder og andre småting, men du er velkommen til at se og handle. 26/6.13: Der sker lidt hele tiden i butikken. Nu er der f.eks. også hylder på væggen ud mod parkeringspladserne 26/6.13: Så langt er kommunen nu kommet med deres sti, foran vores nybyggeri, ud mod vandet

1/7.13: Så er der også skilte på facaden, butik er åben og vi serverer mad til frokost 1/7.13: Kommunen er nu også færdig med at lave deres sti :-) 1/7.13: Tagrender er monteret på de overdækkede arealer. Skilte er næsten færdige og det gamle træværk males 4/7.13: Fronten mod vejen og parkeringspladsen er nu næsten færdig.

Det har højeste prioritet, at vores butik og vores kunder generes mindst muligt af byggearbejdet, så derfor er vi glade for, at vores kundeparkeringspladser kan bruges i  byggeperioden (der vil dog blive et par dage, når der skal graves kloak, hvor de ikke kan), for vi har naturligvis brug for, at I fortsat støtter op om os, også her i byggeperioden. Vi skal gøre vores til, at I får en god oplevelse ud af det, både nu, og når vi flytter over i det nye.

Bemærk byggeriet er nu så færdigt, at vi har taget det i brug (se tekst i overskrift)

 


Der er til byggeriet søgt og bevilget LAG-midler:

Huset med spiserestaurant er støttet af LAG Thy-Mors

Huset med ny butik er støttet af FiskeriLAG Nord

Huset med spisested er støttet via LAG Thy-Mors          Huset med butik er støttet af FiskeriLAG Nord