|
| |
Fersk fisk - altid friskfanget i bedste kvalitet!
|
 | Kl.
ca. 5.45 møder Per her i virksomheden på Havnen her i Thisted, hvor han
tjekker faxen for ordrer med fisk, som han skal købe på Fiskeauktion,
ligesom han pakker de ordrer, som det passer at levere på vejen op til Hanstholm
Fiskeauktion. Fiskeauktionen
starter ca. 6.45. På Auktionen køber han, ud over fisk til andre
fiskehandlere og til eksport, fisk til vores egen forretning og til vores en
gros kunder. At Per selv er til stede som opkøber på Auktionen hver dag,
sikrer alle vore kunder, at fisken altid er i bedste kvalitet. Han køber
meget fisk fra små kystbåde fra bl.a. Lild Strand og Thorup Strand, men
også fra mindre kuttere, der fisker fra Hanstholm Havn, men alle både, som
kun er på havet i kortere tid, dvs. fra bæredygtigt fiskeri. Det drejer
sig om rødspætter, torsk, kuller, skrubber, ising, pighvar, slethvar,
mørksej, lyssej, søtunge, havkat, havtaske, helleflynder, makrel og
rødtunge m.v.. Fisk som f.eks. rødfisk, pighaj, skærising, sild og lange
fanges længere ude i Nordsøen, men vi syntes, det er vigtigt, at fisken
under alle omstændigheder kommer fra Nordsøen (eller fra "æ
westerhaw" som vi siger heroppe), da det simpelthen er den bedste
kvalitet. Her kan man også garantere den ubrudte kølekæde hele vejen, og
den linje kan vi fortsætte, da vi transporterer fisken i egen kølebil.
|
 | Ligesom vi af Fødevaredirektoratet er godkendt
til at fremstille og sælge røgvarer og THY-SILD en gros, er vi ligeledes
godkendt til at sælge bl.a. fersk, flået og fileteret fisk samt fiskefars en gros.
|
 | Hjemme igen,
bliver fisken flået og eller fileteret og pudset af til flotte fileter, og
for os er det en selvfølge, at de ikke forlader skærebordet, før de er
helt renskårne og pæne, og hvis det ønskes, helt uden ben
(slidsede). Alt dette foregår i hånden, for at sikre den bedste kvalitet. Dog har vi
maskiner til flåning og finneafskæring samt en sav til at skære steaks
med. Disse arbejdsopgaver er nedslidende for den, der udfører det, og når
vi kan anvende maskiner, der gør det hårde arbejde, uden at det går ud
over kvaliteten, så gør vi det.
|
 | Vi
har kunder blandt ældrecentre, børneinstitutioner, sygehuse, kantiner, grossister,
andre fiskehandlere, butikker og restauranter m.v., og da en stor del af
fisken også bliver solgt i vores egen butik, har vi hele tiden en stor
udskiftning af vores fisk, så den altid er frisk. Vi har hver dag et meget
stort udvalg også i fersk fisk, men vi vil råde
dig til, hvis du skal bruge noget helt specielt, at du kontakter os i forvejen,
for vi køber kun lige det, vi ved, vi kan sælge af de meget specielle ting.
|
 | Vi
sætter en ære i altid at give kunderne det, de gerne vil have, men
kvaliteten, går vi ikke på kompromis med. Så hvis en bestemt fisk
er dyr i en periode, kan vi sagtens vejlede i at finde en alternativ
art, som er billigere og lige så god. I kraft af vores mangeårige
erfaring, og vores tilstedeværelse på fiskeauktionen hver dag, så
ved vi også alt om, hvilke sæsoner fisken både er billigst og bedst
i, så hvis du bare fortæller os, hvad du skal bruge fisken til, så
finder vi sammen en god løsning - så du kan få den bedste kvalitet
til en meget konkurrencedygtig pris.
|
 | Kontakt
os endelig,
hvis du syntes ovenstående lyder attraktivt for dig som kunde. Vi kan
klare forsendelse over hele landet. |

Kik på billedet for at se
det forstørret
|
|