Havkat

Type: 
Rundfisk
Familie: 
Anarhichadidae
Latin: 
Anarhichas lupus
Engelsk: 
Catfish
Tysk: 
Seewolf
Fransk: 
Loup atlantique

Havkatten bliver også kaldt for havets ulv, men den er nok mere kendt under navnet koteletfisk. Den har flot stribet skind (måske deraf det danske navn havkat). Skindet blev under krigen brugt til skolæder, men man kan også være heldig i dag at finde produkter af havkatteskind. I Fiskehuset har vi en bog, der er indbundet i havkatteskind.

Udseende: 

Havkattens krop er lang og slank. Farven er gråblå med mørke striber, som er særligt tydelige øverst på ryggen.

Der landes havkat, der vejer helt ned til 500 g, men dem, vi køber hos Fiskehuset vejer ca. 2 - 5 kg, da denne størrelse giver den bedste spisekvalitet.

Smag og tekstur: 

Kødet er hvidt, saftigt, meget fast og har en karakteristisk smag. Vi sælger den både som filet og flået og undertiden som steaks med ben.

En steak eller et stykke filet kan vendes i mel, salt og peber og pandesteges som en dansk bøf, og tilbehøret og akkurat det samme (brun sauce, bløde stegte løg, hvide kartofler, rødbeder og gerne grøntsager).

Føde: 

Havkatten har stærke knogler i hovedet og et meget stærkt, synligt tandsæt, som kan knuse sin føde; muslinger, rejer, søpindsvin, krabber og hummere.

Sæson og perioder: 

Havkatten fanges året rundt. De fleste fisk landes dog om foråret og om sommeren. Gydningen foregår fra oktober til februar.

Fangstmetoder: 
Trawl
Garn
Snurrevod
Krog
Havkat
Havkat
Havkat - læg mærke til striberne på tværs samt "læder"-skindet
Havkatfilet
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 
376 kJ
Protein: 
16,1 g
Kulhydrat: 
0,0 g
Fedt: 
2,7 g
Tilberedning: 
  • Koges / Dampes
  • Ovnbages / Steges / Grilles