Knurhane

Type: 
Rundfisk
Familie: 
Triglidae
Latin: 
Rød: Trigla lucerna / Grå: Eutrigla gurnardus
Engelsk: 
Rød: Yellow gurnard / Grå: Grey gurnard
Tysk: 
Rød: Roter Knurrhahn / Grå: Grauer Knurrhahn
Fransk: 
Rød: Grondin perlon / Grå: Grondin gris

Knurhanen knurrer faktisk. Ved hjælp af en muskel kan den sætte svømmeblæren i svingninger. Det er disse svingninger, som frembringer den knurrende lyd, som skal skræmme potentielle fjender bort.

Udseende: 

Knurhanens hoved er dækket af et benpanser. De frie nederste stråler i brystfinnerne fungerer som føleorganer og "ben".
Rød knurhane kan kendes på den rødlige farve og de lange brystfinner, der når til gatfinnen. Den har en glat sidelinje i modsætning til den grå knurhane, der har benknuder langs sidelinjen. Den unge grå knurhane er rødlig, den ældre er gråbrun.
Begge arter er gode spisefisk med fast, hvidt og lidt tørt kød.

Intet mindste fangstmål. Den normale størrelse og vægt for rød knurhane, der landes her i Danmark, er mellem ca. 20 og 35 cm og de vejer ca. 200-600 g pr .stk.

For grå knurhane er det fra 20-30 cm og 150-500 g.

Smag og tekstur: 

Knurhane er en yderst velsmagende fisk. Den der let gråligt og fast i kødet. 

Føde: 

Sild og små fladfisk er rød knurhanes vigtigste føde, mens grå knurhane foretrækker forskellige rejearter. Den røde knurhane anses for at have den bedste spisekvalitet, men knurhanen er aldrig blevet så udbredt som spisefisk, da den indeholder en del ben, og den landes meget ukonstant.

Sæson og perioder: 

Knurhaner må fanges hele året, men der er flest om sommeren.

Begge arter (rød og grå) gyder fra april til august og lægger op til 300.000 pelagiske æg.

Fangstmetoder: 
Trawl
Garn
Knurhane
Knurhane
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 
539 kJ
Protein: 
21,0 g
Kulhydrat: 
0,0 g
Fedt: 
5,0 g
Tilberedning: 
  • Koges / Dampes
  • Ovnbages / Steges / Grilles
  • Røges
  • Tørres / Saltes