Mad ud af huset til fester mv. - nu også med julefrokost

Vores mad-ud-af-huset er mad ud over det sædvanlige,
og det er en fryd for både øjet og ganen!

Se vores lækre julebord her:

(klik på udsnittet af billedet/hent brochuren nedenfor)

 

Julefrokost ud af huset fra Fiskehuset

 brochure_julefrokost_2016.pdf

Vi kommer mange forskellige slags røget fisk og delikatesser på fiskestængerne 

Fiskestænger er vores - bedre alternativ til - fiskekagemand/pålægskagemand, og er et godt bud på lækker uformelt mad - se nærmere længere nede på siden.

Vi laver alt muligt mad ud af huset. Både formelt og ufomelt. Fælles for det hele er, at alt er hjemmelavet af frisk fisk og gode, friske - oftest lokale - råvarer, og det udleveres smukt pyntet op.

Så der er mad, der egner sig til alle former for fester (barnedåb, konfirmationer, fødselsdage, bryllupper, sølvbryllupper, m.v.), men også til julefrokoster, receptioner og mere uformelle sammenkomster. Kontakt os for specieller ønsker, også f.eks. kødretter. Vore kokke kan lave næsten alt, og du skal være meget velkommen til at komme ned og fortælle om dine ønsker, for så vil vi meget gerne vil lave et forslag til dig. Vi går nemlig meget op i, at du får en god fest :-). Forhør også gerne nærmere omkring at holde festen her i vores restaurant.

Se her vores brochure med de velsmagende og flot pyntede fiskeborde/enkeltretter og meget andet (og det laver vi naturligvis også op til jul):

Mad ud af huset fra Fiskehuset er noget ud over det sædvanlige

 brochure_fiskeborde_og_fiskeretter_020_sept_2016.pdf

- du kan naturligvis også hente et udprintet eksemplar af brochuren i butikken.

De fleste af tingene skal der bestilles 6 eller flere kuverter af, men faktisk kan du bestille helt ned til 1 stk. fiskeplatte :-).

Hvis du er du ude efter noget mere uformelt, færre kuverter/portioner, eller noget, du kan hente med kort varsel, så se også vores side med færdigretter, ligesom der også er masser af ting på vores side med frokostmenuen, som er meget velegnet til at tage med hjem.Vi lavere alt muligt mad ud af huset - vi her eksperter i lækkert fisk, men kan skam også godt lave kødretter

Alle mad-ud-af-huset-retter er beskrevet i selve brochuren ovenfor, og du kan se billeder og lidt mere beskrivelse af nogle af dem her nedenfor. Husk at bestille i god tid, især, hvis du ønsker noget specielt.

Eksempel på fiskebord leveret af Fiskehuset

Eksempel på fiskebord leveret af Fiskehuset

Røget ål fra eget røgeri, og naturligvis vildål fra saltvand, er en del af fiskebord II

Torskefad

En meget populær ret, som vi naturligvis laver helt fra bunden af af frisk hvidvinsdampet torskefilet, hjemmelavet dressing og salat - naturligvis også af friske råvarer.

Torskefad med hvidvinsdampet torsk er en meget populær ret i Fiskehuset
FiskeGeleRand

Egentlig en gammel mormor-ret, som er blevet populær igen. Derfor har vi den nu med som en ret under "Mad ud af huset". Vi laver en velsmagende gele af bl.a. hvidvin og lækre kogekrydderier, og vi bruger naturligvis frisk fisk til fiskerullerne i den. Vi pynter den smukt op, og laver en lækker dilddressing til.

Gelerand er en gammel ret, der er blevet populær igen. Vi laver den af friske råvarer, og så den smager af noget
Hjemmelavet pirog

Her som portionspirog vist direkte på bagepladen. Fås også som kæmpepirog med ægte safranssauce til. Vi laver pirogerne af hvid fisk med laksesoufflé og grønsagsfyld i butterdej.

Pirog er butterdejsindbagt fisk og grønsager. Her vist som portionspirog
Koldrøget tun

Her vist med æggestand, men vi laver den mest med en lækker lun legeret sauce med grønne asparges.

Fiskehusets koldrøgede tun er bare lækker. Her vist med æggestand.
Fiskehusets fiskeroulade

Af hvid fisk, laksesouffle og spinat i svøb af noritang - leveres med hjemmelavet krydderurtedressing. Rouladen kan også købes i skiver i butikken

Fiskehusets roulade er hvid fisk og laksesouffle i svøb af noritang. Hertil krydderurtedressing
Fiskestænger - vores bedre alternativ til fiskekagemand.

"Fiskestænger" - er lidt mere uformelle. Til gengæld egner de sig både til at blive serveret helt alene som hovedret, de kan bruges som forret, og ja, de kan også fint erstatte et stykke kaffe-brød - både dag og aften, ligesom de vil være oplagte og nemme som natmad, så mulighederne er mange. Tag en snak med os om, hvor meget du skal beregne pr. person i de forskellige situationer.

Når vi skriver bedre alternativ, så er der flere grunde til det. Vort brød er mere velsmagende (og sundere ;-)) end et hvid brød, og da det er "stænger", er de meget nemmere at skære ud/tage af - uden det hele bliver rodet for meget sammen. Ligeledes er pålæg/pyntning lækrere - så det faktisk minder mere om smørrebrød, og alt er naturligvis sædvanlig Fiskehus-kvalitet :-). Da vi laver dem i stænger, kan vi lave dem i mange flere størrelser/sammensætninger, så det bedre går op med dit selskab. P.S! Vi kan også lave dem med kød/delvis med kød, forhør nærmere om det. 

Vi kommer mange forskellige slags røget fisk og delikatesser på fiskestængerne

Nogen kalder det fiskekagemand, men fiskestænger fra Fiskehuset er et meget bedre alternativ

 

Luksus stjerneskud

En af vores absolutte specialiteter og en meget populær ret. Den store, som er vist på billedet her, består af et stykke ristet brød med 2 øko-smørstege rødspættefileter, en hvidvinsdampet rødspættefilet og diverse pynt, herunder 2 forskellige hjemmelavede dressinger. Fås også i en mindre version.

Nærfoto af Fiskehusets stjerneskud

Fiskehusets stjerneskud er i en klasse for sig, og flere har kaldt den Danmarks bedste.
Dagens fiskeplatte

Et eksempel på lækker mad, vi ofte kan lave med forholdsvis kort varsel, og hvor der ikke er minimumsantal på bestillingen. Den består af THY-Sild med hjemmelavet karrysalat samt løg, øko-smørstegt rødspættefilet med hjemmerørt remoulade, rejer med mayonnnaise og 2 ting mere, f.eks. røget fisk og en hjemmelavet salat.

Dagens Fiskeplatte kan bestilles til mange eller bare een
Luksus rejemad

Egentlig en del af vores frokostkort, men et godt eksempel på noget, der egner sig fint som mad-ud-af-huset f.eks. som natmad, og her skal der heller ikke bestilles et vist minimum. Vi bruger de helt store friskpillede luxus rejer fra Taabbel i Hanstholm, som efter vores opfattelse er Danmarks bedste, og vi plejer at sige, at de er for gode til dansk detailhandel, da de er meget svære at finde her (men, vi sælger dem naturligvis i vores butik).

En rejemad med friskpillede store rejer, er også en klassiker, som du kan bestille i Fiskehuset
Røgede muslinger med hjemmelavet aubergine/rygeostcreme

Muslingerne er store flotte muslinger direkte fra vores røgeovn, og cremen laver vi naturligvis helt fra bunden af ved at bage auberginerne og derefter røre auberginekødet med krydderier og rygeost. Vi går mere og mere over til at bruge rødløgscreme hertil, da den passer rigtig godt til muslingerne. Serveres med et stykke brød som f.eks. forret, og her behøver I heller ikke være så mange personer, idet vi sælger de røgede muslinger i små bakker og cremen også i løs vægt.

Fiskehuset røgede muslinger med hjemmelavet dressing og salat

 

Sushi kan nu igen bestilles som "mad-ud-af-huset"

Vi har lavet en del sushi for mange år siden, men da det pludselig blev en fabriksvare, der ind i mellem kom på hylderne i dagligvarehandlen til næsten ingen penge, så smed vi - godt nok også kun en gang i mellem - for meget ud. Sushi skal efter vores opfattelse være frisk og laves af gode råvarer, og det går vi ikke på kompromis med, så derfor ville vi hellere undlade at sælge sushi, end sætte penge og renomme på spil. Det er da bestemt heller ikke alle kunder, der har været tilfredse med kvaliteten af den fabriksfremstillede sushi, som du i øvrigt også kan møde på mange restauranter, så derfor er vi mange gange blevet opfordret til at lave sushi igen.

Vi laver det derfor som mad-ud-af-huset, hvis du bestiller min. 70 stk. med tilbehør, herunder vores helt specielle spicy dressing. Vi kan både lave det på fade og i bakker, men husk som med fiskebordene m.v. at bestille nogle dage i forvejen.

Sushi fra Fiskehuset. Bemærk, vi laver den også på fade. Billede kommer senere

 

Skal du holde fest eller reception for mange, må du endelig kontakte os, for vi kan lave mange ting (også hvis det ikke skal være fisk det hele), og vore kokke elsker udfordringer.

Vi lavede pindemadder til indvielsen af Hanstholm Seafood Center Per er begyndt at pynte tallerkener op til specialarrangement

Fiskeplatter til rigtig mange er heller ikke noget problem. Bemærk disse her er uden den smørstegte rødspættefilet, for den leverer vi gerne ved siden af, så den kan lunes inden servering. Sådan her stabler vi fiskeplatterne i høje tårne, så du nemt kant transportere dem hjem i en bil (her kun vist 2, og der bygges bare videre med ringe og platter)

Til jul/nytår har vi også specielle menuer, se eksempler her på mad, vi har lavet tidligere:

Nærfoto af nytårsret med helleflynder Nytårsplatte nr. 2 Gratineret østers Nytårsplatte nr. 1