Nyheder

"Alt godt fra havet" med lidt kød - fredag og lørdag aften.

Så er der igen aftenåben i restauranten. Foreløbig hver fredag og lørdag aften. Der kommer senere, når det bliver rigtig sommer, hverdagsaftener med også.

Du kan læse mere om buffeten her. og du kan altid se aktuelle åbningstider i højre menu.

Husk også at læse den fine anmeldelse af Fiskehusets buffet her på Limfjord Update.

Buffet i Fiskehuset "Alt godt fra havet - med lidt kød" - er noget ud over det sædvanlige

Husk, vi lægger ikke så mange nyheder op her på hjemmesiden mere, men det gør vi til gengæld ofte på Facebook.

Vi har haft madanmelder på besøg og fik 5 stjerner for mad og betjening :-)

Se den fine anmeldelse af Fiskehusets buffet og produkter her på Limfjord Update.

Her er et billede, vi selv tog samme aften, som anmelderen var på besøg :-)

Buffet - "Alt godt fra havet" - og lidt kød - i Fiskehuset - billede af røget hellefisk og tun

Husk buffeten skifter lidt hele tiden, ligesom den tilpasses årstiden. Vi har dog mest buffet om sommeren, men vi håber med al den ros, vi får flere steder fra af buffeten, at den i år kan køre et stykke tid endnu. Vi skal nok holde den i gang, så længe, tilbuddet benyttes, så ring gerne og bestil bord på 97920986.

Husk stadig at følge os på facebook (giv os et syntes godt om :-)), for her lægger vi endnu flere nyheder ud, også om restauranttilbud.

 

Træskibsstævne Limfjorden rundt tirsdag, den 8. sept.

Traditionen tro, så disker vi op med lækker autentisk mad, når de flotte gamle træskibe igen gæster Thisted Havn tirsdag, den 8. sept. 2015.

Et billede fra 2013 fra træskibssejladsen Limfjorden Rundt

De melder noget flot vejr, så du kan sidde både ude og inde og nyde aftensmaden, når du har gået rundt langs kajen og set alle de flotte skibe.

Se alt det, vi skriver om det, på Facebook lige her (det er også med billeder).

Husk, vi lægger ikke så mange nyheder op her på hjemmesiden mere, men det gør vi til gengæld ofte på Facebook.

 

Nu er det sommer - i hvert til fælde i vores restuarant :-)

For vi er igen startet op med aftenåben i restauranten - og foreløbig fredag og lørdag aften. Fra uge 28 til uge 31 har vi åben lige fra tirsdag til lørdag aften :-).

Billede af en del af fiske- og skaldyrsbufetten

Vi har lige nu en lækker fiske- og skaldyrsbuffet (alt er hjemmelavet, fra bunden af, og så er der lidt kød også), men hold dig opdateret her på hjemmesiden, for her skriver vi om den aktuelle menu.

Husk frokostrestauranten er altid åben - året rundt - lige fra mandag til lørdag.

Husk stadig at følge os på facebook (giv os et syntes godt om :-)), for her lægger vi endnu flere nyheder ud, også om restauranttilbud.

Vi tyvstarter med aftenåben i restauranten - men kun én aften

Og det bliver lørdag, den 14. februar, hvor det jo også er Vallentinsaften :-)

Vi stiller an med en meget lækker buffet med lækre fiske- og skaldyrsretter - og der er både kolde og varme retter. Bordbestilling på 97920986.

Buffeten stiller vi an i selve butikken på et langt bord

Vi glæder os til at se rigtig mange til en hyggelig aften.

Savner du lidt flere nyheder her på denne side, så se tidligere nyhed om Facebook. Du finder Fiskehuset på Facebook lige her, og husk at "synes om", så du får vores opdateringer ind på din egen væg.

P.S! Er du ikke på Facebook, kan du alligevel sagtens se vores side ved at følge linket :-)

"Lokal gårdbutik i byen" - madmarked

Og vi handler jo med meget andet end fisk, skaldyr og lidt vildt. F.eks. kan du jo finde både heste- og lammekød (øko) og en masse forskelligt kødpålæg fra andre lokale producenter i vores butik. Herudover både økologiske grønsager, øko-oste/smør fra Thise, øko-mel fra Gyrup, øko-honning fra nationalparken, Taabbel rejer (de helt rigtige store - men desværre dyre rejer), Cavi-art lavet af tang, økologisk snaps fremstillet hos Søbogaard nu i Herning, en masse marmelader og Chutneyer fra Bondegårdshyben, is fra Thy Øko-is, Grønnegaards Salatdressing og flere andre ting, herunder også ting, der ikke er lokale. F.eks. har vi de helt vidunderlige helt rene teer fra Chaplon. Te kan ikke dyrkes i Danmark, men Chaplon ejer faktisk selv en dansk teplantage i Sri Lanka, og de har tesalon i Tivoli. Teen er forresten også rigtig god til en værtindegave :-)

Chaplon te - helt unikke gode rene teer. Der er duftprøver og du kan også købe et enkelt tebrev, som prøve, ved nogle af varianterne

Vi bruger mange af tingene i vores restaurant, ligesom vi naturligvis serverer økologisk Thy Øl og fadøl her, og de udstillede malerier i restauranten og butikkens glaskunst - lige nu fra Mosekonen fra Mors, kan naturligvis også købes.

Så vi er en "lokal gårdbutik i byen" for rigtig mange lokale producenter og lidt udenfor ;-) , og vi er på jagt efter flere produkter, så der vil ske mere fremover, men den gode friske fisk er altså vores hjertebarn, og her har vi bare det bedste udbud af bæredygtigt fanget fisk, der er frisk her fra Vesterhavet, og i den bedste størrelse/spisekvalitet. Hertil kommer alle vore egen-fremstillede produkter af den gode fisk.

Så vi er faktisk er helt madmarked også, da vi jo også har restaurant/spiseområde - noget der jo måske også er på vej til Thisted, hvor det er en kæde/et francisesystem, der står bag, men vi har selv lavet det her længe inden, de kom på banen, og vi har lavet det ud fra en lyst til at hjælpe alle de andre små producenter til at få deres produkter ud til kunderne, men også ud fra, at du som kunde ikke behøver at køre rundt til en masse gårdbutikkers forskellige åbningstider for at finde de gode produkter, men skal kunne finde det meste her. Vi har ikke noget krav om økologi, men meget er alligevel. Vi ville gerne, det hele kunne være det, men vi må også erkende, at vi bor et sted, hvor der kan være langt mellem økologiprodukterne, men fælles for det hele er det lokale og den gode smag samt kvalitet. Men, vi vil til enhver tid opfordre til, at du også besøger de forskellige gårdbutikker, når du kan, for de har naturligvis et meget større udvalg og viden om deres produkter, end vi kan have. Vi har f.eks. ét lammeskind hængende (og et par nøgler garn) fra Thy Lam, men kig ud til Gitte fra Thy Lam og se alle de utrolig mange forskellige spændende ting, hun har i hendes butik af garn, skind og stof fra stedets får og meget andet.

Savner du nyheder her på denne side, så se tidligere nyhed om Facebook. Du finder Fiskehuset på Facebook lige her, og husk at "synes om", så du får vores opdateringer ind på din egen væg.

P.S! Er du ikke på Facebook, kan du alligevel sagtens se vores side ved at følge linket :-)

Nu Metroxpress (MX) gratisavis på vores facade.

Nu er der friske nyheder på facaden hver dag. Du finder - lige ved siden af alle vores gode ugetilbud - et eksemplar af gratis-avisen MX (Metroxpress). Du kan tage avisen med hjem, eller læse den her og samtidig også nyde en lækker frokost i restauranten.

Husk vi pandesteger i økologisk smør fra Thise og bruger friske lokale råvarer. Vil du også nyde en fadøl hertil, er det naturligvis den økologiske fra Thisted Bryghus (pilsner eller classic), men f.eks. stempelkandekaffe er også en mulighed. Vi glæder os til at se jer - også selv om, I bare henter en avis :-)

Metroxpress gratis avis i Fiskehuset Thisted Vægholder med Metroxpress (MX) gratis avis i Fiskehuset Thisted Luxus fiskesymfoni med bl.a. øko-smørstegte rødspættefileter

Savner du nyheder her på denne side, så se tidligere nyhed om Facebook. Du finder Fiskehuset på Facebook lige her, og husk at "synes om", så du får vores opdateringer ind på din egen væg.

P.S! Er du ikke på Facebook, kan du alligevel sagtens se vores side ved at følge linket :-)

Forkert annonce i Thisted Posten i denne uge

Derfor gengiver vi lige den korrekte annonce her (klik på den for at se det hele):

Annonce Fiskehuset Thisted Posten oktober 2014

Savner du nyheder her på denne side, så se tidligere nyhed om Facebook. Du finder Fiskehuset på Facebook lige her, og husk at "synes om", så du får vores opdateringer ind på din egen væg.

P.S! Er du ikke på Facebook, kan du alligevel sagtens se vores side ved at følge linket :-)

Årets pinsefisk 2014: Skærising

Pinsefisk 2014 skærising

Årets pinsefisk 20114 blev skærisingen. En overset, men meget velsmagende fisk. Du kan i butikken få et helt nyt opskriftshæfte med skærisingeopskrifter udgivet af vores fiskehandlerforening, og vi bidrager i hæftet bl.a. med en opskrift på "Ovnbagt skærisingfilet med urtecrisp og bagte tomater". En ret, der sidste sommer var meget populær i vores restaurant. Og så har vi fra i morgen - og den næste uge - tilbud på skærisingefileter i butikken :-)

P.S! Angående vores opskrift: Mængden på urtecrips er til flere end 2 kuverter. Der står også et rødløg i opskriften. Egentlig skal det være "et surt rødløg", De laver surt rødløg således: Rødløg skæres i tern, og lægges i lidt citronsaft i min. en time (rør et par gange). Lav bare rigeligt, de er gode og flotte til alt muligt andet f.eks. fisk til frokosten dagen efter.

 

Kutter Anton/Levende Hav på besøg fredag til søndag.

Anton - kutter fra Levende Hav

Vores rigtigt gode samarbejdspartner Levende Hav kommer og besøger Thisted med kutteren Anton her fredag, lørdag og søndag (16/5-18/5.14).

Vi har i samarbejde med dem arbejdet rigtigt mange år for at få en mærkningsordning i stand for bæredygtigt fiskeri.

Det kan du høre meget mere om, hvis du aflægger dem et besøg. De lægger til ved Saltotorvet, og de har også nedenstående brochure at uddele, hvor du kan læse mere om det hele.

Vi håber meget, at det endelig snart vil lykkes at få en mærkningsordning i stand. Det er noget de, og vi, har ønsket lige siden sidst i 90érne, hvor også kaldte sig for "Fiskernes Økologiske Netværk" (FØN). Vi mener, det er på høje tid at der sker noget, hvis resterne af det miljørigtige kystfiskeri skal bevares og helst også udvikles. Vi køber i forvejen meget af vores fisk af disse fiskere. Simpelthen fordi det normalt også er en noget bedre og friskere kvalitet, men vi mangler et mærke til fisken. Gerne på sigt et mærke, der gør, at når vi f.eks. bruger den mærkede fisk i en fiskefrikadelle, og vi kun tilsætter økologiske ingredienser (hvad vi kun gør i forvejen :-)), at så må selve frikadellen også mærkes med at økologi-mærke. Første trin er imidlertid at få selve fisken mærket, men produkterne af fisken bør også kunne mærkes, for det er da friskere og meget mere bæredygtig med danske økologiske fiskeprodukter, end at det bliver på basis af opdrætsfisk - der kommer fra lande, hvor kravene slet ikke er så stramme som i Danmakr, og som i mange tilfælde har rejst den halve jordklode rundt, for så at ende med et dansk øko-mærke på. Det hænger i vores verden ikke sammen.

Skulptur i kobber af Jens Galschiødt

Lukket Store Bededag, men fuld åben lørdag

Vi har lukket Store Bededag, fredag, den 16. maj i både butik og restaurant, men vi er parate til at tage imod jer hele lørdagen.

Butikken bugner med fristende fisk, og restauranten har åbent både til frokost og til aften.

Om aftenen er der buffet med mange forskellige forretter og flere varne hovedretter, som i sig selv næsten koster det, som hele buffetten koster, og så er der endda både ostebord (også ost fra Thise) og kaffe med i prisen lige nu. Og den er kun 198,- kroner for voksne og 99,- for børn under 12 år. Så vi glæder os til at se jer. Bordbestilling er mulig på 97920986 i dag eller lørdag.

Buffet hver fredag og lørdag aften

Vi har et lille selskab med ålegilde her lørdag eftermiddag, så aften-buffeten starter - denne lørdag (3/5) - først kl. 19.00. Men ellers er det kl. 18.00 de næste fredage og lørdage.

Til frokost er der mulighed for at sidde ude. Det gør de allerfleste allerede i forvejen, da der de seneste dage har været dejligt lunt foran butik/restaurant, og herfra er udsigten ud over havn og fjord jo også endnu bedre :-)

Nu er der igen mulighed for at få 2 kg gratis blåmuslinger her i butikken

Blåmuslingen er havets guld, fordi den smager så godt, men også havets kartoffel - da den ikke er speciel dyr :-)

Vi sætter 20 gange 2 kg blåmuslinger på kant her de næste dage, og vil du gerne invitere 3 andre personer med til en lille middag, så kan du melde dit arrangement til "den gyldne madleg" lige her: http://blaatguld.ilikeapp.dk/.

Her kan du også læse mere om betingelserne, som kort foralt er, at dine gæster skal acceptere din invitation, og så er det de første 20 kunder her i vores område, der tilmelder sig, der vinder 2 kg muslinger. Så skynd dig :-)

Blåt guld - havets guld og havets kartoffel - vind 2 kg blåmuslinger

Du kan få en folder i vores butik med andre muslingearrangementer og en enkelt opskrift, ligesom vi har flere opskrifter, og du kan i øvrigt finde vores helt egen opskrift lige her på muslinger i egen kraft (nemt og lækkert :-)).

Vi lægger endnu flere nyheder ud på Facebook, så husk at følge os på Facebook (synes godt om :-)).

Sider